Naser Khader har formentlig haft den værste måned i sit politiske liv nogensinde. Hvad der i starten af valgkampen lignede det nye, friske og usædvanligt stemmeslugende parti endte som en lille parti på midten, uden indflydelse. Dertil kommer en række kendis-kandidater, som har vist sig at være mere eller mindre ude af kontrol både under og efter valgkampen.

Tre strikes, men ryger de ud?

Først var der Lars Kolind - den dygtige erhvervsmand, der ville til at gøre sig klog på politik. Med forslag som lavere skat på Fyn og en vision om, at den danske folkeskole skal drives som en virksomhed og ikke et offentligt projekt har han bragt sig selv i centrum for nogle diskussioner, som hverken partitoppen eller vælgerne havde ret meget tilovers for. Gitte Seebergs besked til Kolind om, at han bør overveje et partiskifte gavner heller ikke partiet, hvis han ikke hører efter og forlader bageriet når bageren kaster dej efter ham.

Så var der Se og Hørs grove anklager mod Naser Khader, der angiveligt skulle have fået udført sort arbejde engang i 2004. Historien affødte Khaders kommentar, som vist nåede hele landet rundt: “Du er et svin!“. Qvortrups påståede dokumentation så vi aldrig noget til, men det var heller ikke nødvendigt - vælgerne havde slugt historien rådt.

Som tredje hug mod partiet kom Jørgen Poulsens fratrædelsesgodtgørelse fra Røde Kors. Sagen har fået stor opmærksomhed i længere tid end de fleste havde regnet med, og Jørgen Poulsens ry har i dén grad taget skade. Han fremstår som en grisk og kynisk mand, der tager fra de fattige i Afrika og giver til sig selv. Denne opfattelse kan meget vel gå hen og smitte af på opfattelsen af partiet som helhed, i og med at partitoppen støtter Jørgen Poulsen og bakker ham op i, at han har ret til de penge han er blevet givet af Røde Kors.

Medlemsflugt

Efter alle de negative sager mod partiet, både udefra og fra egne medlemmer, der anklager Samuelsen, Seeberg og Khader for topstyring, flygter medlemmerne nu som rotter fra en synkende skude. Naser Khader har selv været i medierne og forklare, hvor mange medlemmer alliancen har mistet under og efter valgkampen; det løber i alt op i omkring 500 medlemmer, som har opgivet den alliance, der før var så vigtig, men nu virker ligegyldig.

Ny Alliances store udfordring ligger nu i, op til næste valg at profilere sig selv meget mere, og søge indflydelse der, hvor de kan få den. Som et lille parti uden afgørende stemmer i folketingssalen er det utrolig svært at blive hørt for sine resultater, og den seneste tids mange uheldige sager leder mig tilbage til min første tanke om Ny Alliance: Det er bare en døgnflue…

Your response: