Posted by: Daniel L. Jørgensen | marts 26, 2008

Tid til totalt rygeforbud

Det var et modigt, og ekstremt upopulært indgreb, da Folketinget sidste år besluttede at der fra 15. august skulle være rygeforbud på restauranter og værtshuse på mere end 40 kvadratmeter. Mod al forventning blev den nye rygelov relativt hurtigt accepteret af de fleste rygere og beværtninger, mens de mindre kunne bevare deres kundekreds og tit også udvide den lidt, ved at tilbyde brune, røgfyldte lokaler.

Nu er politikerne klar til at gå skridtet videre og indføre totalt rygeforbud på samtlige danske beværtninger. Som argumentationen lyder: Det er jo ikke mindre farligt at opholde sig i et røgfyldt lokale, bare fordi det er mindre. Snarere tværtimod. Røgen opnår større koncentration og er til endnu større gene for dem, som ikke trækker vejret gennem et filter.

Timingen er velovervejet. Først indfører man et rygeforbud light, og venter på det bliver bredt accepteret i befolkningen, og derefter går man hele vejen og indfører totalt rygeforbud, som vi har set det i mange andre europæiske lande de sidste par år. Jeg tror, at forbuddet først vil møde en del protester fra diverse rygere og værtshusejere, men vil senere blive accepteret stille og roligt. Det er typisk dansk holdning.

Rygestoppet er først og fremmest et symbol på øget bevidsthed omkring folkesundheden i Danmark, men bag de moralske overskrifter ligger også et kulturelt opgør med værtshusånden som vi kender den. Om 5-10 år vil det formentligt være helt slut med at besøge de brune, danske værtshuse. Løbende renoveringer vil give beværtningerne en renere atmosfære og mange værtshuse vil nok omlægge virksomheden til café i stedet for værtshus. Det er et tab for den danske kultur, men også et skridt, der er nødvendigt at tage, hvis vi ikke alle skal være forpestet af rygelunger som følge af passiv rygning.

Jeg hilser det totale rygeforbud velkomment, og håber politikerne har modet til at gennemføre det. 

Responses

Jeg er totalt enig. Den lov som vi har nu, er total umulilg at administrerer og virker overhovedet ikke - et total forbud er den eneste måde frem. Det er hamrende usundt, folk får kræft og dør af det skidt - det koster millioner i behandlinger, som vi alle betaler til over skatten. Ikkerygere bliver også udsat for fare, så det her forbud, vedkommer ikke kun rygerne. Jo før rygning bliver afskaffet jo bedre - alle offentlige steder..

@kirk - Jeg giver dig helt ret. Mange værtshuse omgås også reglerne meget bevidst, ved for eksempel at opsætte skillevægge midt i rummene, så de “officielt” kommer under de 40 kvadratmeter, men reelt er meget større. Et totalt forbud vil også fjerne denne lille “fidus”, så vi alle sammen kan gå i byen i ren luft.

kan ikke-rygerne så ikke bare holde sig fra de små værsthuse? hvorfor skal i have det hele?

desuden kommer man ikke til at gå igennem byen i ren luft bør bilerne bliver fjernet.

@Tonni: Det forekommer mig lidt kedeligt, at der så hurtigt går “dem og os”-mentalitet i den slags spørgsmål. Skal vi opdele på den måde, får vi jo hurtigt to parallelle samfund, hvor folk enten ryger eller ikke ryger, går med kasket eller turban, og sådan kan man jo blive ved.

Rygerne er velkomne til at ryge alt det de vil. De skal bare gå udenfor :-)

Du er en af de antirygefascister, som man gerne ville byde velkommen
i et krematorium!
I er SÅ velmenende, og helseminded, at I ER TIL AT BRÆKKE OS OVER!
Og så en smøg og en bajer!
Fat dog, at ikke alle er som jer, har ikke lyst til at være som jer, og stritter imod, at blive tvunget til at være som jer!
Bliv dog hjemme, hvis i ikke kan lide værtshuse, puritanske IDIOTER!

@jens ørntoft: Jeg hævder hverken at være helseminded eller puritansk. Jeg nyder selv ofte pilsnere og en oksesteak med dejlig, fed sovs. Det holder jeg også på min ret til - forskellen er bare, at jeg ikke generer andre mennesker med mine usunde vaner.

Vil du debattere det yderligere, foreslår jeg dig at bruge en mere konstruktiv tone.

Jeg synes det er en god idé, for rygerne kan gå udenfor med deres usunde vaner, til bil osen,´for så bliver det hele jo næsten samlet på et sted (:
Men altså jeg har ondt af rygerne, at de skal udenfor, for det er da koldt om vinteren, men andre skal jo også kunne være til, når vi tager på kro, eller bar eller hvilke offentlige steder det nu er..
Det er jo ikke let at ånde når rummet er fyldt med cigaret røg.
Og jeg vil nok lige sige til Ørntoft, at bare fordi vi ikke ryger, er vi ikke idioter, og vi er heller ikke helt helseminded, i har da lov til at ryge, bare det ikke er os der skal indånde det.

Leave a response

Your response:

Kategorier