Posted by: Daniel L. Jørgensen | maj 6, 2008

Politik skal der til

Den politiske diskussion i Socialdemokratiet lever i bedste velgående. Det viser den seneste resultater fra Den Røde Skole, som nu er på banen med en række kontroversielle forslag. Politiken.dk fremstiller det som revolutionerende og nytænkende for socialdemokrater, men for mig virker det som fornyelse af den klassiske, socialdemokratiske ideologi. Vi vil styrke den offentlige transport og mindske forureningen - det klarer vi i storbyerne ved at indføre roadpricing. Det vil naturligt øge incitamentet til at benytte tog og bus, for nogle endda cyklen. Jeg ser ikke noget videre kontroversielt i dette forslag. Mange andre europæiske storbyer har for længst indført forskellige former for roadpricing, og det er helt naturligt, at i hvert fald København følger trop.    

Økonomiske fordele til virksomheder, der hjælper til at forbedre integrationen. Det er smart, og det er nyt. Ligesom der i øjeblikket findes tilskud til ansættelse af flexjobbere og borgere under revalidering, skal der også findes tilskud til andre af samfundets svage og udsatte grupper. Herunder de dårligt integrerede indvandrere. Ved at give dem noget at stå op til, får vi dem væk fra gadehjørnerne og nattelivet - samtidig med at vi markant øger deres livskvalitet. Mange års erfaring har efterhånden vist, at det ikke sker af sig selv. Derfor må samfundet skride ind og hjælpe til, hvor det kan. Det er god socialdemokratisk politik.

Så er der beskatningen af boligejerne. En gammel traver, som blev brugt i gamle dage, men som ingen længere tør røre ved. Mange års økonomisk opsving har gjort flere til boligejere, og derfor er det en meget stor vælgergruppe at lægge sig ud med. Det er her, jeg ser modet i Den Røde Skole. Man tør diskutere politik og man tør komme med de udfordrende forslag.

Socialdemokratiet var i gamle dage et parti, der kæmpede for sine værdier uden at tænke så meget over, om man udsatte nogle enkelte befolkningsgrupper. Man gjorde, hvad der var nødvendigt for samfundets og fællesskabets bedste. Oluf Palme, Jens Otto Krag, Anker Jørgensen, Thorvald Stauning - alle var de mænd, der turde udfordre befolkningen både på pengepungen og på hverdagen. Enten var man for eller imod. Sådan er det ikke længere. Vi savner idealisme og politisk mod i dansk politik.

Desværre er partitoppen ikke helt enig med mig…

Responses

Hvor er jeg træt af tendensen til at overfalde såkaldt “rige” boligejere samt folk der transporterer sig i bil. De boligejere jeg kender slider og slæber for at tjene pengene hjem, dette har de valgt fordi de gerne vil bo i et enfamilies- eller rækkehus fremfor i en stor boligblok i byen.
Glæden ved haven og glæden ved den selvstændighed det giver at kunne forny, vedligeholde og forskønne sin bolig. Alt dette betaler man jo selv og ligger ikke nogen andre til last. Mht. bilisme: Bilen er jo som alle ved skatteobjekt nr. 1 i verdensklasse her i DK, hvor vi betaler for 3 når vi skal købe 1. Vi bor, som så mange andre, i et udkantsområde i landlige omgivelser, hvor vi ikke har en togstation og hvor busserne ikke kører alt for ofte. Her er man nødt til at have bil for at passe sit arbejde og fungere i en krævende dagligdag med børn etc.
Til socialisterne: Lad os nu være og lad være at kalde os “rige”, det er vi netop ikke, da vi har valgt husmodellen, hvor vi selv betaler for al vedligehold samt den i forvejen massive beskatning. Og bilen er et nødvendigt onde, da vi ikke alle kan bo i byerne, hvor arbejdet er og ikke alle har kollektiv transport til døren !
I øvrigt er det stort set kun når talen kommer på bygning af et nyt bropjokekt, at politikerne planlægger noget med/for mange private biler, ikke når de offentlige veje skal vedligeholdes og udbygges.
Anita

@Anita: Jeg kan se, at det er en copy/paste-kommentar du sætter ind på alle blogs vedrørende disse emner. Derfor er bl.a. dit indlæg om biler ret irrelevant for det indlæg du kommenterer på, idet jeg kun taler om roadpricing i storbyerne. Alle skal selvfølgelig have ret til bil, især som landbo. Jeg kommer selv fra landet, og er ikke i tvivl om, at en bil er absolut nødvendig på de kanter.

Når jeg tænker på “rige boligejere” tænker jeg ikke på hr. og fru hansen, der har et lille rækkehus i Gentofte, sådan som du antyder. Hvordan Den Røde Skole definerer det, vil jeg ikke komme ind på, men når jeg tænker “rig boligejer”, tænker jeg på boligspekulanter. Folk, der tjener kassen på at købe og sælge huse i øst og vest, og udnytter den skattefri fortjeneste der er på det.

Hej Daniel

Du har så ganske ret i at den politiske diskussion særlig i de seneste par måneder lever i bedste velgående. Det er vi rigtig mange socialdemokrater som har gjort sit til.

Specielt er jeg enig med dig i dine bemærkninger omkring roadpricing og at det med garanti vil betyde at flere vil benytte den kollektive trafik. Desværre har vi jo en borgerlig regering som virkelig lægge hindringer i vejen for at vi kan få dette indført her i landet, i lighed men en lang række andre europæiske storbyer.

Med hensyn til beskatningen af fortjenester på salg af ejerboliger, så bliver det en lang og sej kamp - men jeg er overbevidst om at det en dag nok skal blive vedtaget.

@Frank: Jeg er meget enig. Og jeg tror da også, at partitoppen en dag kommer til at bøje sig for medlemmernes holdning på dette område - også selvom det kommer til at svække Helle Thornings image gevaldigt i en periode.

Hej igen

Ja, jeg tror bestemt også at partitoppen en dag bøjer sig for de synspunkter som vi der blot er “græsrødder” kommer med.

Og så syntes jeg i øvrigt ganske godt om din slutning i dit indlæg, hvor du nævner de gamle forbilleder og politiske ledere. For du har bestemt ret i at vores parti savner idealisme og mod ;)

Leave a response

Your response:

Kategorier