Danske politikere har altid været gode til skræmmekampagner. Vi har set Anders Fogh Rasmussen gøre det så sent som i sidste valgkamp, med hans brev til de danske boligejere. Men vi har også set Poul Nyrup Rasmussen gøre det – da han under en valgkamp mod Fogh stod og rev sider ud af bogen “Fra Socialstat til Minimalstat” under parolen “Det mener han jo ikke mere”. De er altså lige gode om det. Begge sider i dansk politik skræmmer vælgerne ved at fortælle uhyggelige historier om de andre. Dog er der ét parti, som mestrer kunsten at skræmme mere end noget andet: Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis PR-stab har et talent for at producere annoncer, som virker skrækindjagende på de danskere, som ikke ved bedre. En burkaklædt dommer, en muhammedtegning eller andre illustrationer over retsstatens påståede fald. Alle eksempler på emner, som skal skræmme potentielle vælgere til at stemme på Pia næste gang. Og det virker.

Endnu engang viser meningsmålingerne, at DF’s skræmmekampagner virker efter hensigten. Sommerens dårlige stemning omkring EU har hjulpet DF til at profilere sig selv igen som et EU-fjendtligt parti. Det må man selvfølgelig respektere, og hver mand sine meninger. Dog bryder jeg mig ikke om deres metoder.

Mange kritikere, heriblandt mig selv, har aldrig været blege for at kalde DF for et landsbytosse-parti. Den kritik står jeg ved. – Alene deres kampagnekoncepter bevidner, at de appellerer mest til de værste sider af det danske sind: Frygten og ensporetheden. Forsmåede landboer og ældre, der er bange for den fagre ny verden og alt der er nyt. Deres strategi har vist sig at være den nok bedst udtænkte siden Mogens Glistrup i 1973 ramte en folkestemning, der gav ham historisk succes.

Lige nu synes intet at kunne stoppe Pia og co. i deres fremgang. Deres planer er lykkedes lige siden de fik den reelle regeringsmagt i 2001. Den frygt, som DF indgyder i deres vælgere, har styret landet i snart syv år, og det ser ikke ud til at vende foreløbigt. Vi kan kun håbe på, at det sker en dag…