Morrissey
Der findes få mennesker i verden med poetiske færdigheder som ham her. Et utal af rock og britpop-numre, der er gået over i historien. Ikke kun for deres geniale guitarspil, først af Johnny Marr og senere af Alain Whyte, mere for deres fængslende melodier, Morrisseys indtrængende stemme, og ikke mindst lyrik, der får fans over hele verden til at falde ned i stolene i følelsesmæssig begejstring.
Ikke desto mindre er han en meget subjektiv sangskriver. Der er altid et budskab at spore, verselinjer, der for sig selv kan have helt enestående betydning, selvom de er taget ud af en sammenhæng. Overalt i blade og på nettet er hans tekster siden 1984 blevet gengivet, helt eller delvist, men altid med en kontroversiel mening.
“I’ll marry any Smiths-fan who kills Margaret Thatcher”
Særlig politisk tilknytning har han altid været tilhænger af. Om han selv er højre- eller venstreorienteret er der heller ingen der ved. Dog kunne man i Smiths-tiden være sikker på én ting: Han afskyede Margaret Thatcher. Ovenstående citat er ikke en enkelt “smutter” fra hans side. Hun er blevet dedikeret en hel sang, nemlig “Margaret on the Guillotine” fra Viva Hate-albummet, hvor han forklarer hende, hvor træt han er af hende, og beder hende om at dø snart. I disse terrortider, vi lever i i dag, ville han formentlig blive fængslet for den slags udtalelser.
Britisk politik siger ikke Morrissey noget. Han bifalder ikke systemet, og heller ikke de to store partier. Det kommer så nydeligt til udtryk i “Irish Blood, English Heart” fra 2004, hvor også kongehuset får en lille bemærkning med på vejen.
I’ve been dreamning of a time
when the English were sick to death
of Labour and Tories
and spits upon the name Oliver Cromwell
and denounce this royal line
that’s still saluted…
Det er bestemt ikke første gang Morrissey kaster mudder efter kongehuset. I sangen “Nowhere Fast” fra 1985 synger han:
I’d like to drop my trousers to the Queen
Every sensible child what this means
The poor and the needy
are selfish and greedy
on her terms
Tekster som disse har altid kunnet sikre Morrissey omtale i musikbladet NME, omend den sjældent har været særlig positiv.
“Can you squeeze me into an empty page of your diary?”
Et af de mange angreb, der har været mod Morrissey gennem tiden, går på hans enorme selvmedlidenhed. Hans skyldfølelse over at være menneske og hans skam over at være alene.
Op gennem 80′erne handlede mange af teksterne om hans egen miserable tilværelse. “I Know It’s Over” fra The Queen is Dead-albummet står som et lysende eksempel herpå.
Oh, Mother, I can feel
the soil falling over my head.
Hans formodede lyst til at dø kom også til udtryk i sange som “Unloveable” og “Suffer Little Children”, hvoraf sidstnævnte ellers tog udgangspunkt i en sag om børnemord i Morrisseys hjemby Manchester. I begge sange formår han at pointere hans egen manglende livslyst.
I know I’m unloveable,
you don’t have to tell me.
I don’t have much in my life
- take it, it’s yours!Take me to the moor,
dig a shallow grave,
and I’ll lay me down.
Det er åbenlyst for enhver, at han var en mand med store smerter i livet. Tiden skulle dog vise, at han kom over sin ungdoms sorte perioder. I sangen “I Have Forgiven Jesus” fra You Are The Quarry-albummet indrømmer han, at han trods alt har tilgivet Jesus, selvom han ikke forstår, hvorfor han selv er skabt som han er.
Why did you stick me in
selfdeprecating bone and skin?
Jesus, do you hate me?
[...]
And why did you give me
so much love in a loveless world,
when there’s nowhere I can turn to,
to unlock all this love?
Sangen svulmer af kraft og oprør, og hører helt bestemt hjemme på top 10 i hans solokarriere.
“Death for no reason is Murder!”
I tiden med The Smiths blev Morrissey og co. skabere af et musikalsk og moralsk mesterværk, der startede med Morrisseys egen vegetarisme. “Meat is Murder” er eftersigende det værk, der har omvendt flest mennesker fra kødspisere til vegetarer nogensinde. Den musikalske del af sangen byder på dystert, surrealistisk guitarspil, overvældende klaverspil og velplacerede, nærmest gruopvækkende dyrelyde, som understreger den dybere mening i sangen.
Heifer whines could be human cries
Closer comes the screaming knife
This beautiful creature must die
This beautiful creature must die
A death for no reason
And death for no reason is murder
Hvis man tager sig tid til, for alvor at lytte til sangen, vil man hurtigt mærke hårene i nakken rejse sig, og samvittighedsnag over selv at være stor kødspiser, hvis man altså er dét.
Morrissey har mens han boede i Los Angeles også ladet sig interviewe til en stor Thanksgiving-fest, hvor han medbragte en levende kalkun i protest mod det amerikanske massemord af netop kalkuner til denne årlige højtid. Det siger sig selv, at det på forhånd er en tabt sag, men med så stærke følelser for vegetarismen er det svært for Morrissey at holde sig i skindet. Han prøver stadig at omvende sine mange fans til vegetarisme ved sine forskellige optrædener rundt om i verden.
“Love is just a miserable lie”
Morrissey hævdede de første mange år af sin karriere at leve i cølibat. Han har aldrig haft en officiel kæreste, og de forhold man mener han skulle have haft, har ikke holdt længe. Han markedsførte sig selv i 80′erne som “asexuel”, og havde i mange år succes til at holde sit cølibat. Han lader dog til at have ændret lidt på forklaringen med tiden. Han påstår ikke længere at han lever i sexuelt cølibat, og rygterne har i mange år floreret om, hvorvidt han er homoseksuel. Disse rygter fik ny kraft, da han udgav albummet “Ringleader of the Tormentors” med sangen “Dear God, Please Help Me”, hvor han med brillant musikalsk akkompagnement fra selveste Ennio Morricone synger:
Now I’m spreading your legs
With mine in between
Dear God, did this kind of thing happen to you?
Om han er homoseksuel eller ej spiller ikke den store rolle i hans musikalske liv. Mange af hans tekster beskriver en inderlig kærlighed i hans natur. En kærlighed som han aldrig har følt, at han kunne komme af med på andre måder end gennem lyrikken.
Listen af sange, der handler om kærlighed fra hans side er nærmest endeløs. Det samme er de verselinjer, der kunne nævnes fra de samme sange. Underemnerne er også mange, lige fra ulykkelig forelskelse til sexuelle forhold.
It’s so easy for us to sit together,
but it’s so hard for our hearts to combineScratch my name on your arm with a fountain pen
This means you really love meI want the one I can’t have
and it’s driving me madWhy do you think I let you get away
with the things you say to me?
Could it be, I like you?And if a ten ton truck kills the both of us
To die by your side, well, the pleasure, the priviligie is mineI am human and I need to be loved
Just like everybody else does
Disse var blot et par blandede eksemplar, både fra tiden med The Smiths og fra hans seneste album.
“Any fool can think of words that rhime”
En andet gennemgående tema i Morrisseys lyriske og musikalske karriere har været de komiske finurligheder, som han altid har formået at få med i sine sange. I sange som “Sing Your Life” fra Kill Uncle-albummet gør han nar af sig selv og alle andre poeter ved at opfordre alle til at komme op til mikrofonen og synge deres liv ud. Ethvert fjols kan rime, og eftersom så mange andre gør det, hvorfor skulle vi så ikke også?
Små vittigheder i lydeffekter har heller aldrig været noget tabu. I sangen “November Spawned a Monster” fra Bona Drag-albummet bad han således den kvindelige sangerinde, der agerer monster, om at lyde “som hvis hun var ved at føde”. Dette resulterede i en række meget komiske vræl midt i sangen.
I Smiths-tiden brugte han som scene-effekt liljer som slips, eller andre gange som penis-attrap, ved at have dem hængede ud af sine bukser, mellem sine ben. De mange liljer har haft en bred symbolsk betydning, som dels har udtrykt hans cølibatiske levestil, men også behøvet for flere blomster, underforstået mere kærlighed i verden.
Han har generelt lavet mange løjerlige ting på scenen. I starten af hans karriere lod han altid publikum storme scenen, når koncerten nærmede sig enden. Det var sjældent, at han selv blev direkte overfaldet, men publikummets store kærlighed til ham kom netop til udtryk på denne facon. Ofte gav de ham blot et kram eller et kys, for derefter at forlade scenen igen. Efterhånden som karrieren tog fart, og han selv blev ældre stoppede han dog. Ved flere koncerter i starten af 90′erne forlod han scenen i utide, fordi de mange fans gik for langt i deres omfavnelser og tilbedelser af ham. Så vidt vides praktiserer han slet ikke den gamle vane mere, hvilket nok også skyldes størrelsen af de fleste af hans koncerter. Antallet af tilskuere er blevet for stort.
